Fra nettet:
Alle organsystemer har travlt med at modnes og vokse. Barnet fortsætter vejrtrækningsbevægelserne, og det drikker dagligt omkring 1/2 liter fostervand, som udskilles igen, når det tisser.
Hjernen vokser så hurtigt nu, at kranieknoglerne, der er meget bløde, presses udad, og hovedets størrelse passer bedre med resten af kroppen. I hjernen opbygges forbindelser mellem nervecellerne, og hjernen er i stand til at kontrollere vejrtrækning og kropstemperatur.
Sanserne fungerer, og det bevirker, at barnet bliver mere følsomt over for lyd, smag, lugt og lys. Barnet er i stand til at registrere lys udefra og er endog i stand til at skelne mellem sollys og kunstig belysning. Vægten er nu på 1,2 kg, og længden er 35 cm.
søndag den 20. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar